Jeg udviklede dette site i forlængelse af udgivelsen af min bog: Nærvær - en praktisk guide til at leve i nuet, som udkom i 2004.

Gennem mange års arbejde og møder med kursister, deltagere ved mine foredrag og folk, jeg har coachet, er det blevet klart for mig, at nærvær er en af de vigtigste ingredienser i et lykkeligt og tilfredsstillende liv.

Formål
Jeg oplever det sådan, at evnen til at være nærværende er et aspekt af det menneskelige sind, som kan forene os på tværs af alle de skel, vi så ofte stiller op imellem os; Og at den samtidig rummer kimen til en mere afbalanceret livsform på vores planet.

Uden at ville lyde som en verdensfjern vegetarflipper er jeg ret sikker på, at de fleste vil være enige med mig i, at der er behov for nogle justeringer af vores adfærd som art her på jorden, hvis vi skal klare os nogenlunde helskindede igennem de næste 100 år...

Så formålet med sitet er vel i virkeligheden at sikre vores arts overlevelse. :o)